Hvor

Ceres Arena

Hvornår

Den 30-10-2021

Bemærk venligst:

Koncerten er flyttet til den 30. oktober 2021!

Tidspunkt

Kl. 20.00

Billetsalg

Koncerten er udsolgt!

TV-2

 TV-2_kalenderside _400 Px

TV-2 indtager Ceres Arena

Byens sønner fra TV-2 kan i år fejre 40-års jubilæum som Danmarks lykkeligste og som et af Aarhus' mest folkekære og kendte bands gennem lige så mange år. I dag kan bandet så fortælle, at de markerer jubilæet med en jubilæums-tur, der - som en af ganske få koncerter - bringer dem hjem til Aarhus' største spillested, Ceres Arena.


Koncerten i Ceres Arena finder sted den 31. oktober 2020, og billetsalget starter tirsdag den 4. februar kl. 10 hos Musik.dk. Billetter kan købes på: https://billet.musik.dk/event/tv-2/ceres-arena/1485984

Dermed kan man til efteråret få chancen for at høre tidløse klassikere som "Bag duggede ruder", "Alt hvad hun ville var at danse" og "De første kærester på månen" på scenen i TV-2's egen by.

- Vi trækker en linje ned gennem historien og finder de sange frem, som nærmest synger sig selv, blandet med de sange, som er vores bud på noget tidløst og eviggyldigt. Vi skal holde en fest og hylde fælleskabet, og vi vil ikke have det mindste imod, hvis koncerten giver anledning til, at publikum skulle finde på at synge med - vi glæder os helt vildt til at sparke 40-årsfesten i gang, siger Steffen Brandt fra TV-2, der stadig er sammen med Hans Erik Lerchenfeld (guitar), Sven Gaul (trommer) og Georg Olesen (bas). Fire herrer, der nu har været sammen i 40 år - en sjældenhed i dansk musik, at et band har holdt sammen og leveret musik i så mange år.

- Vi startede 80'erne i Aarhus med at indspille sange, som vi syntes, at vi selv og tiden trængte til. 40 år er lang tid, men vi har først og fremmest stadig en stor glæde ved at spille. Sammen. Og så længe vi kan gå på scenen og finde den energi og lyst, fortsætter vi, tilføjer Steffen Brandt.

I Ceres Arena ser man frem til - for første gang nogensinde - at kunne byde TV-2 velkommen på scenen i byens arena.


- Vi er rigtig glade for, at TV-2 kommer forbi til oktober. Vi har i mange år drømt om at kunne byde TV-2 velkommen i Ceres Arena, så det bliver en stor aften til efteråret. Og som byens største spillested har vi plads til mange århusianere, der vil være med til at fejre bandets flotte 40-års jubilæum, siger Hanne Bisbo Stadsgaard, der er eventchef i Ceres Park & Arena.


Billetsalget til TV-2's 40-års jubilæumstur og koncerten i Ceres Arena starter på tirsdag den 4. februar kl. 10.00 og kan købes via Musik.dk. Udover Ceres Arena kan danskerne til efteråret også opleve TV-2 i K.B. Hallen, Odeon i Odense og Aalborghallen.

<< Tilbage