Hvor

Ceres Park

Hvornår

Den 11-06-2021

Koncerten foregår udendørs i Ceres Park.

Billetsalg

Billetsalg via billetlugen.dk>>

Thomas Helmig

Vi er nu klar med den nye dato for koncert på Ceres Park i Aarhus.

Det bliver fredag d. 11. juni 2021 og vi lover at give jer det bedste af det bedste, indrammet af den flotteste produktion vi nogensinde har været ude med.

Billetter købt til den nu udsatte koncert virker til den nye dato, så pas på dem.

Vi beder jer indtrængende om ikke at refundere jeres billetter da vi i såfald får svært ved bl.a. at hjælpe vores musikere, teknikere m.v. igennem den økonomiske krise de står foran.

Skulle du af een eller anden grund have brug for at refundere din billet, skal dette ske via Billetlugens kundeservice.
Du skulle gerne modtage en mail fra Billetlugen om hvordan og hvorledes.

Vi har lovet at gøre opmærksom på, at der, p.g.a. de mange aflyste og udsatte arrangementer lige nu, er mellem 4-6 ugers ekspeditionstid på tilbagebetaling.

Har du købt "fanticket" via Salling må du væbne dig med tålmodighed, refundering af disse billetter vil først kunne ske, når de genåbner.

VI GLÆDER OS TIL AT SE JER ALLESAMMEN I 2021.

Bedste hilsner
p.v.a. Thomas Helmig, band og crew.
Beatbox Booking.

 

Helmig _2020

Med sommerens store koncert, der kommer til at foregå på en ny scene med bedre udsyn for hele stadion og et helt nyt show, vil han fuldende en stribe magiske koncerter i hjembyen: jubilæumskoncerten for Aarhus Festuge i 2014 i Mindeparken, triumfen på Northside Festivalen i 2017 og åbningen af festugen sidste år i Rådhusparken med et hav af gæster.

- De seneste år har for mig budt på uforglemmelige udendørs koncert oplevelser i Aarhus, Mindeparken, Northside og Rådhus-parken, vilde aftener med fantastisk publikum. Så nu har jeg besluttet at tiden er inde til at spille en koncert på Ceres Park. Jeg glæder mig fra nu af og er sikker på, at det bliver en kæmpe fest - nogle drømme bliver til virkelighed, konstaterer en glad Thomas Helmig.

Masser af gæstestjerner
Og Helnig kommer ikke til at føle sig alene på Ceres Park. Udover Helmig bands vil et par andre navne, som offentliggøres senere, medvirke i koncerten for øjne og ører af 35.000 fans.

Kapaciteten på Ceres Park er større, men arrangørerne har lagt sig fast på det antal deltagere for at sikre, at alle får en optimal oplevelse med plads til at synge med danse og feste. Og det er en eksklusiv begivenhed, der er i vente, for Thomas Helmig spiller kun een anden koncert næste sommer. Den annonceres senere - et helt andet sted i landet.

På Ceres Park optræder Helmig med denne velkendte besætning: Claes Antonsen, Jacob Andersen, Emil Falk, Søren Runge, Poul Reiman og Christian Douglas. Og Thomas, og hele holdet omkring ham, glæder sig nu bare til det igen bliver sommer.

Billetsalget til koncerten i Ceres Park starter søndag den 10. november via Billetlugen.dk

I samarbejde med Salling Aarhus er der i øvrigt lavet et eksklusivt tilbud til de Aarhusianske fans:
 Limited edition pakke bestående af specialtrykt "Fanticket" lagt i flot gaveæske + A1 koncertplakat. Denne pakke sælges udelukkende i Salling Aarhus fra søndag d. 10. november kl. 10.00

 

<< Tilbage
Error parsing XSLT file: \xslt\Widgets.xslt