Hvor

Ceres Arena

Hvornår

Den 23-06-2019

Tidspunkt

Kl. 20.00

Billetsalg

Billetter kan købes på Ticketmaster>>

Koncert: TOTO

TOTO

Det amerikanske superband TOTO kommer næste år til Danmark, hvor gruppen spiller koncert i Ceres Arena i Aarhus den 23. juni. Koncerten bliver den eneste fra TOTO i Danmark i 2019.

I år har Toto 40 års jubilæum. Det har bandet fejret med et nyt album; "40 Trips Around The Sun" og en verdensturné af samme navn, der i disse år bringer dem verden rundt for næste sommer at lande i Danmark og Aarhus søndag den 23. juni 2019. Her spiller det populære band koncert i Ceres Arena som det eneste sted i Danmark i 2019.

Amerikanske TOTO har gennem fire årtier leveret deres særlige fusion af pop, rock, funk og jazz, der har skabt en særdeles populær lyd, som siden 70'erne har spillet sig ind i mange danskeres hjerter, og som stadig betyder meget for mange fans.

De fleste husker nok "Hold the Line" fra 1978, der var gruppens første store hit. Det blev siden fulgt op af endnu større hits som "Rosanna" og "Africa". Siden har TOTO solgt over 40 millioner albums og været nomineret til utallige Grammy-priser i hjemlandet USA. I 2015 udgav Toto deres første studiealbum i ni år, "Toto XIV", der lå i top ti i ni lande og blev deres mest succesfulde album siden 1988 i England og USA.

Til november udkommer så boks-sættet All In, der samler op på bandets flotte karriere.

I 2017 gav TOTO to festivalkoncerter i Danmark, hvor musikmagasinet Gaffa gav bandet fem stjerner og blandt andet skrev; "..de er her endnu - lige populære og still going strong. Hvor mange bands kan præstere det samme? Nej vel!", lød det blandt andet i anmeldelsen.

- Vi er selvfølgelig glade og enormt stolte af, at TOTO har valgt Aarhus og Ceres Arena som deres næste danske destination - og som den eneste i 2019. Det vidner om, at vi er en koncert-by med stor betydning, når der skal planlægges turné hos de største internationale artister. Og vi glæder os meget til at præsentere TOTO for deres østjyske fans og naturligvis også for resten af Danmark - det bliver en fantastisk aften i Ceres Arena, siger eventchef i Ceres Park & Arena, Hanne Bisbo Stadsgaard.

Billetsalget til koncerten i Ceres Arena den 23. juni 2019 starter den 25. oktober kl. 10.00 hos Ticketmaster.

<< Tilbage