Hvor

Ceres Arena

Hvornår

Den 13-02-2019 til 14-02-2019

Tidspunkt

13. februar kl. 14.30
13. februar kl. 18.30
14. februar kl. 10.30
14. februar kl. 14.30
14. februar kl. 18.30

Billetsalg

Billetsalget starter mandag den 17. september kl. 10.00 på ticketmaster.dk


  

 

Disney On Ice

Disney -slide

For første gang i Aarhus: Disney On Ice

 

En af verdens mest populære familieforestillinger, The Wonderful World of Disney On Ice kommer til Aarhus kort inde i det nye år. Det er første gang nogensinde, at det ikoniske show kommer til Aarhus.

Der er ikke nogen stor skøjtehal i Aarhus med mange tilskuerpladser. Alligevel er det lykkedes at få et af verdens mest populære shows til byen, når Disney On Ice kommer til Ceres Arena i vinterferien næste år - nærmere bestemt den 13. og 14. februar 2019.

Feld Entertainment præsenterer showet, der hedder The Wonderful World of Disney On Ice.
Det er et nyt show for børn og voksne, hvor man - sammen med nogle af verdens dygtigste skøjteløbere - kommer med dybt ind i den magiske Disney-verden.

Så vov dig med, når Mickey Mouse og Minnie Mouse begiver sig ud på en rejse fyldt med skatte og hjertevarme eventyr. Man kan blandt andet glæde sig til Dory fra Disney•Pixars Find Dory, der er tilbage med sine venner. Anna, Elsa og Olaf fra Frost rejser til Arendals vinterlandskab, mens Snehvide og de syv dværge lærer, at man kan klare alt med hjælp fra sine venner. Buzz og Woody fra Cars får børnene til at springe op fra sæderne i et forrygende show, mens Simba, Timon and Pumba vandrer over savannen på skøjter.

Kort sagt: Vores alle sammens yndlings-Disneyfigurer og -prinsesser er klar på isen i et enestående show med lys, lyd og kostumer i verdensklasse - og med både dansk tale og sang.

I forbindelse med showet vil der i sagens natur blive bygget en skøjtebane i Ceres Arena - en opgave som man ser frem til på byens store eventsted.

- Vi er enormt stolte af, at vi for første gang kan præsentere Disney On Ice i Aarhus og der venter os nu en stor og spændende opgave med at gøre Ceres Arena klar til det fantastiske show. Og jeg glæder mig - jeg tror ikke man nogensinde har set noget lignende i arenaen", siger eventchef i Ceres Park og Arena, Hanne Bisbo Stadsgaard.

Showet i Danmark arrangeres i et samarbejde mellem CSB Island Entertainment og Live Culture.

- Vi er meget begejstrede for at kunne præsentere danskerne for Disney On Ice igen - nu med et helt nyt show. Et show, der er bygget op omkring et fantastisk univers, som taler til både børn og voksne. Det er et show, der blander de klassiske Disney - og Disney•Pixar-fortællinger med de moderne, siger Carsten Svoldgaard fra CSB.

Det er den 13. og 14. februar, at Disney On Ice kan opleves i Ceres Arena i Aarhus. I de to dage vil showet spille fem gange.

Det officielle billetsalg starter mandag den 17. september 2018 kl.10. Men allerede fra den 3. september 2018 kl. 10, kan billetter købes i forsalg for DSB plus kunder via dsb.dk/disney

Disney -03

Disney

<< Tilbage